Nytår i Den klassiske musikquiz

Nu er der gratis pladser til det store nytårs-program i Den klassiske musikquiz. Phillip Faber er klar til at udsætte Frederik Cilius, Mathias Hammer og deres musikalske gæster for sjove spørgsmål om klassisk musik, godt bakket op af DR SymfoniOrkestret. Det er i Koncerthuset i DR Byen i København, og du kan sidde med på publikumspladserne – gratis.

Nu optager vi det store 2019-nytårsprogram i DRs morsomme kæmpehit Den klassiske musikquiz. Det bliver festligt og helt vildt musikalsk!

Vi optager i Koncerthusets smukke Studie 2 i DR Byen, det koster ikke noget, og børn ned til 10 år er velkomne i selskab med voksne.

Vært er naturligvis igen DR Pigekorets dirigent Phillip Faber, godt bakket op af DR SymfoniOrkestret. Og quizzen er fuld af energi, humor og sjove, utraditionelle udfordringer, som driller selv de dygtigste eksperter.

Holdkaptajner er P2-vært Mathias Hammer og klarinettist Frederik Cilius, af mange kendt som stemmen bag Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm på Radio24syv. De to får selvfølgelig igen selskab af gæster, som er kyndige i klassisk musik.

Det foregår:
Mandag d. 2. december, mødetid kl. 14:00, sluttid ca. 16:30

Hvis du vil være med, så send en mail til quiz@tvpublikum.dk. Husk at skrive:

o Dit fulde navn
o Det antal pladser, du ønsker
o At du vil se nytårs-programmet i Den klassiske musikquiz
o Dit telefonnummer

Når vi har reserveret plads til dig, modtager du en mail fra os med bekræftelse og nærmere praktisk info. Bemærk, at du først kan være sikker på, at du har fået plads, når du modtager en bekræftelse fra os. Det kan godt tage nogle dage, før du får svar.