Persondatapolitik

Jeg er igang med at opdatere Tvpublikum.dks persondatapolitik, så den er i overensstemmelse med den nye persondatalovgivning. Her kan du få et hurtigt overblik over de vigtigste punkter og over, hvordan jeg behandler dine data.

Abonnerer du mon på mit nyhedsbrev? Hvis ja, så vil du fortsætte med at modtage det, lige så længe, du har lyst. Hvis du bliver træt af det, eller ønsker en pause, så kan du nemt afmelde ved at sende en email til liste@tvpublikum.dk og skrive ‘afmeld’- så læser jeg din mail og sletter dig fra min liste, inden jeg sender nyhedsbrevet ud næste gang.

Hvilke oplysninger opbevares?
Her hos mig er der ikke nogen systematisk indsamling af dine person-data – bortset fra dit navn og din mailadresse. Du har ikke nogen profil eller noget i den stil. Og jeg har ikke noget samlet persondata-arkiv – bortset fra, at jeg har din mailadresse på en lang liste sammen med andre mailadresser. Jeg indsamler selvfølgelig kun data, som er relevante for det, som vi to skal med hinanden.

De data, som jeg kan have liggende vedrørende dig, er:
1) din mailadresse,
2) indholdet af de e-mails, du har sendt mig,
3) publikums-lister fra programmer, du har været inde at se (de indeholder typisk dit navn, mailadresse, telefonnummer og antal bestilte pladser).

Jeg opbevarer typisk disse data i nogle år før jeg sletter dem. Hvis det er vigtigt for dig at blive ‘glemt’ før det, så kan du selvfølgelig skrive til mig og blive slettet.

Angående punkt tre, så gemmer jeg disse lister, fordi jeg kan finde på at skrive til dig, hvis vi skal lave et program, der ligner ét du har været inde at se – f.eks. hvis du så et program om Dronning Margrethe, og vi nu skal lave ét om kronprinsen, eller hvis vi skal lave noget om hunde, og du har interesseret dig for hunde tidligere. Det foregår meget lavpraktisk ved, at jeg kan huske, at vi vist lavede et program der handlede om dét, så finde jeg listen, finder dig på listen og sender dig en mail. Der er ikke noget med internet-robotter eller dataprofilering, det er bare mig og mit mailprogram.

Ingen ser dine data – ud over min mailudbyder, mig selv, min it-mand og min assistent, som jeg har relevante fortroligheds-aftaler med. Og jeg videregiver selvfølgelig ikke dine informationer til andre.

Hvis du har spørgsmål eller klager, så håber jeg, at du vil sende mig en email, så jeg kan få lejlighed til at rette op på eventuelle fejl og misforståelser. Og hvis det er så grelt, at du vil klage over mig, så kan du indgive en klage til Datatilsynet.

Ellers håber jeg bare, at du er glad for tvpublikum.dks service og bliver ved med at være det – jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at vi fortsat kan have gode tv-oplavelser sammen.

Mange venlige hilsner

Anita Lehner, www.tvpublikum.dk